Legalis kan hjælpe dig med at udvikle en strategi for at påvirke de politisk bestemte vilkår for at drive virksomhed – hvad enten det er en kommerciel virksomhed, en folkelig eller ideel organisation.

Mange virksomheder og organisationer støder på forhold som generer deres arbejde. Hvis man ønsker at påvirke de ydre forhold omkring ens egen organisation kalder man det lobbyisme.

Man kan udføre det konkrete lobby arbejde på mange måder, men uanset om man vælger at engagere et egentligt lobbyfirma eller ansætte en person (eller flere) til at udføre arbejdet, må man have en strategi at arbejde efter. Den strategi kan Legalis hjælpe med at tænke igennem og udforme.

Når først strategien er på plads bliver den næste opgave at finde en udførelsesmåde, som ofte handler om at forsøge at ændre nogle rammer i samfundet eller blot at skubbe en udvikling i en bestemt retning. Det er vigtigt for de fleste kunder, at lobby processen bliver forankret i kundens organisation og ikke bare er noget virksomheden køber som et færdigt produkt, som når man køber en ny bil eller en ny skjorte – som man senere kan skille sig af med igen.